|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
| Familiejulefest |
 |
Lørdag d. 3. december kl. 14.00 -17.00
Traditionen tro vil vi servere gløgg og æbleskiver,
få besøg af selveste julemanden der uddeler godteposer, og julesange og hygge kan vi også garantere.
Velkommen til årets hyggeligste familiefest.
|
|
|
|
 |
| Repriser & Genopstandelser |
 |
Onsdag d.7. december kl. 19.00

Onsdag d. 7. december 2011 kl. 19.00 viser Hellebæk Kirkekino i samarbejde med kulturhuset Bølgen den af Nordisk Råd nyligt prisbelønnede film ”BEYOND” af den svenske filminstruktør Pernilla August. Vinca Wiedemann, manuskriptforfatter og filmproducer på Zentropa, kunstnerisk konsulent for Lars von Trier, indleder.
Visningen sker på Kulturhuset Bølgen, Jæmtlandsvej 1, 3140 Ålsgårde
Se nærmere hvilke film:
www.hellebaekkirke.dk samt i kirkebladet.
|
|
|
 |
| Workshop: Smykkefremstilling |
 |
Lørdag d. 10. december fra kl. 12.00 -16.00
På denne workshop kan du lære at lave dine egne unikke smykker. Du lærer at lave bindinger til øreringe, halskæder med mere. Der vil kun blive brugt kvalitetsprodukter som for eksempel 925 sterlingsølv, guldbelagt sterlingsølv, halvædelsten som ametyst, akvamarin, perlemor, ferskvandsperler og meget meget mere.
Pris: 150 kr. ved tilmelding og derudover skal du, alt efter forbrug, regne med mellem 200 til 500 kr. mere.
NB. Prisen er den samme for børn og voksne.
|
|
|
 |
| Én gang Grønland - altid Grønland |
 |
Onsdag d. 14. december kl. 20.00
- får Bølgen besøg af Ib Westergaard Andersen
Ib vil fortælle om sine 40 år på Grønland som radioobservatør, radiotelegrafist, flyradiooperatør og meget mere, men først og fremmest om det Grønland, der er verdens største, smukkeste og ubetinget mest facinerende ø.
Han har med sit kamera dokumenteret den ret så øde og barske østkyst og den mere menneskevenlige vestkyst, og fanget storslåede naturoplevelser og spændende historiske efterladenskaber fra sine udgangspunkter på ydmyge
vejrstationer og flyvepladser.
|
 |
|
 |
| Så er der Julefrokost |
 |
Fredag d. 16. december kl. 19.00
Vi byder på det helt store kolde/lune julebord.
Her er virkelig alt hvad hjertet kan begære af hjemmelavet dansk julemad.
Der kommer lidt underholdning og masser af julehygge.
Pris: kun 175 kr. for mad og underholdning.
|
 |
|
 |
|
 |
|
|